Hvorfor solafskærmning

Ja...hvorfor skærme af for solen?

Solafskærmning holder både solens varme og generende lys ude og det er derfor vigtigt at kunne kontrollere solen - dels for at forhindre direkte sol, så temperaturen ikke bliver for høj og dels for at forhindre blænding fra solen, når solen står lavt i vinterperioden.

Store, flotte glasfacader

Nutidens byggerier er ofte præget af store, flotte glasfacader, hvilket øger behovet for løsninger, som kan reflektere solen, reducere varmen og isolere mod kulde. Mange lavenergihuse er så godt isolerede, at der er problemer med at komme af med varmen igen.  I disse tilfælde vil det være nødvendigt at skærme af for solen, så huset ikke bliver overophedet.

I Danmark benyttes oftest vinduer som åbner udad, hvilket taler for at en indvendig form for solafskærmning vil være den mest optimale.

Valg af solafskærmning

Når du vælger hvilken form for solafskærmning, som passer bedst i dit hjem, er det vigtig at vælge en løsning, så der stadig er mulighed for at få så meget dagslys ind som muligt. Yderligere skal du tage højde for hvilket af husets rum du skal vælge solafskærmning til. Vælger du f.eks. til stue eller køkken/alrum vil det være rart med en form for solafskærmning, hvor der stadig er mulighed for at kunne se ud af vinduerne.

Solens lys er dog meget vigtig for os mennesker, dels på grund af den positive effekt lyset har på vores velvære og dels på grund af det vil være spild af energi at tænde elektrisk lys inden døre, når der er lys nok udenfor.